Hvad er Balayage?
Husk at tilmelde dig nyhedsbrev hvis du ønsker at modtage information vedr. blog post, kommende kurser og en generel inspiration til frisører!
Balayage fænomenet er efterhånden velkendt blandt de fleste farveglade kunder derude, og er derfor også blevet en af de mest attraktive hårfarvebehandlinger på frisørernes prislister.
Men, hvad er balayage egentlig?
“Clients come in like: Can I get a bailyaege? Can I get a boleyaage? Can I get a booleyage? Can I get a biologeyege?”
Historien om Balayage
Balayage, også udtalt ba-lie-azhe eller baliage - er fransk, og betyder “at feje”. Udtrykket stammer fra Paris tilbage i starten af 1970érne hvor en ung mand ved navn Yvan fra den eksklusive salon “Carita” tilbød kunderne en “Balayage a Coton” .
“Balayage a Coton”
Frisør industrien havde sit primære fokus på staniol striber og lysninghætter i 1980érne, og først i 1990érne dukkede Balayage op i USA, hvortil flere kendte begyndte at få øjnene op for teknikken. På samme måde som tøjet, bliver vores hår dikteret af moden, og moden ændrer sig hele tiden. A-list celebrities såsom: Sarah Jessica Parker, Jessica Alba, Kim Kardashian, Jennifer Lopez, and Olivia Palermo bliver levende reklamesøjler, når de træder ind på den røde løber, for designere/hårstylister verden over og inspirerer os til at springe ud i noget nyt!
Photo af Sarah Jessica Parker.
Balayage teknikken. Det er nemlig, hvad balayage er. Det er ikke et look/udtryk, men ganske enkelt en teknik hvor vi frisører, som nævnt tidligere, maler direkte på håret i fri hånd. For at skære det ud i pap, betyder det også, at ét enkelt strøg med penslen på en tot hår (med lysning på) kan kaldes balayage. Hvordan du vælger, at male på håret vil herefter være afgørede for, hvilket udtryk du ender ud med. Det kunne fx være et Sombre look!
Balayage. Lysning er blevet penslet på den øvre del af hver passé. Indvirkningstid under “open air” (under fri luft)
“Sombre”. (Subtle Ombré = Diskret Ombré) En ombré (fade), samtidig med et naturligt, smukt spil i længderne.
Har du efterhånden fået kendskab til balayage teknikken, ved du også, at den består af nogle begrænsninger, som er værd at vide, inden du griber ud efter penslen.
Lad os tage et eksempel..
En kunde som ved udgangspunkt er en tonehøjde 4, og som ønsker at ende ud i en tonehøjde 10, vil der kræves brug af teknikker, som har maksimalt kontrol over lysningprocessen for, at kunne løfte alle tonehøjderne ligeligt. Hvis vi hertil kigger nærmere på Balayage, er det en teknik, der kræver, at du virkelig finder din indre artist frem! Her er det nemlig især vigtigt, at du følger hårets gang fremfor, at putte det i “kasser” som vi fx gør ved traditionelle striber, hvor alt bliver mere “planlagt” og kontrolleret. Der er flere aspekter, som er afgørende for, hvor mange tonehøjder det er muligt at lysne håret. Dog kan man som udgangspunkt forvente et “varmere” resultat, da lysningen, grundet frihåndsteknikken, er påført i flere niveauer, og derfor også vil lysne håret mere sporadisk. Dvs. i vores eksempel med kunden der ønsker gå fra tonehøje 4 - 10, vil balayage teknikken ikke være den rette teknik!
Balayage i tonehøje 8
Det kan i dag være utrolig svært, at navigere rundt i alle de forskellige color fagtermer/ trends som frisør. Bleach.bleach.bleach er stedet for frisører, der ønsker at være up to date på dette område, og vi vil nu give dig lidt eksempler på resultater som ikke involverer balayage teknikken nedenfor..
Selvom det måske kan se sådan ud, er der altså ikke benyttet balayage på nogle af billederne. Det er nemt at blive narret på sociale medier, da man møder masser af eksempler på farve resultater med udtryk som disse, og som hertil fejlagtigt forbindes med balayage. Vi håber derfor, at du med dette blogindlæg er blevet lidt klogere på Balayage!. Har du spørgsmål til dette post, kan du sende en mail til: info@bleachbleachbleach.com.
Er du kunde, og på jagt efter en ekspert på området, så finder du her listen over dk´s bbb colorister
Hvis du er frisør, og bl.a ønsker at dygtiggøre dig på dette område, giver colorist uddannelsen dig alle de “hemmelige” redskaber! Læs meget mere hér
“Alt starter med dit hår.”
- Helen Lucca Gudjonsson
Founder of
Bleach.bleach.bleach Academy