BleachBleachBleach Academy er for den professionelle frisør, som ønsker at udvikle sig inden for hårfarveforvandlinger


 

BleachBleachBleach er et nyt brand, som symboliserer vores fælles bevægelse henimod mere kvalitet, mere tid med kunden og fordybelse i den enkelte persons behov, når vi taler om hårfarve forvandlinger. BleachBleachBleach tager dig med på rejsen tilbage til det sted, hvor drømmen som frisør/skaber forplantede sig.

Om vores bevægelse henimod høj kvalitet og stærkt sammenhold!

Helen Lucca Gudjonsson har igennem flere år afholdt mange hårfarve kurser, hvor hun oplevede god respons fra kollegaer rundt omkring i landet. Frisører blev enormt inspirerede, men det viste sig, at der desværre ofte var langt fra inspiration til rent faktisk at begynde at arbejde med nye hårfarve teknikker m.v. Hverdagen melder sig, hukommelsen svækkes, og det bliver svært at bryde ud af de, efterhånden, indgroede rutiner. Efter flere års forberedelse blev Bleach.bleach.bleach Academy langt om længe lanceret for alle de frisører der ligesom Helen, elsker at skabe forandring via hårfarveforvandlinger!

I dag står vi klar til, at invitere dig og dine kollegaer med på en meget vigtig rejse for vores fælles kærlighed til frisørbranchen.

Bleach.bleach.bleach Academy er stedet for frisørbranchens nyeste videreuddannelse, hvor du som frisør har mulighed for at uddanne dig til Bleach Colorist. Denne nye uddannelse sikrer en bred viden indenfor hårfarveforvandlinger, store som små (Læs mere hér) . Obs. Ønsker man blot at finjustere på sine teknikker, kan dette gøres via vores endagskurser, som du kan læse meget mere hér

 

Vores Community består af “soon to be” samt færdiguddannede Colorister, som alle brænder for at udvikle sig indenfor hårfarveområdet. Vi er alle i samme båd, og vi tror på sund, ligeværdig konkurrence for at kunne udvikle vores individuelle kompetencer som colorist/frisører. BBB Academy bestræber sig på at være front runner indenfor hårfarveområdet, hvilket kommer til udtryk via fælles træningsdage og undervisning efter endt uddannelse.

 

Der findes ingen fremmede, kun venner vi ikke kender.

Hvad der er endnu vigtigere for os her på BBB Academy, er Colorist-sammenholdet! For at kunne udvikle sig, kræver det nemlig en tryg base, og det er nøjagtig, hvad denne colorist skole kan give dig som frisør. Vores undervisning er baseret på ideologien om, at hér er alle lige, hvilket vil sige, at der hverken findes dumme spørgsmål, og at dine idéer samt holdninger værdsættes. Via vores årlige social arrangementer (julefrokost og sommerfest) skaber vi et unikt rum til, at kunne mødes i øjnenhøjde, og sammen minde hinanden om livet omkring vores colorist-karriere. For at højne en branche kræver det, at vi løfter hinanden i fællesskab. Og det er nøjagtig hvad vi kommer til at udrette - sammen.

 


Noget helt andet er forretningskursen. I takt med at vores kunders behov ændrer sig, kan det i dag være aktuelt at se på vores forretningsstruktur. BBB Academy besidder også stor ekspertise på dette område, og tilbyder bl.a marketing support m.m i samarbejde med førende eksperter.

 
 

Drømmen

Bleach.bleach.bleach Academy er en drøm - et mål - om at gøre en forskel for den enkelte frisør og branchen som helhed præcist som Helen gjorde for sine hårfarveforvandlings gæster i salonen.

 

Helen Lucca Gudjonsson.

“Alt starter med dit hår”